Installér Mistral Python SDK
På denne side
Forudsætninger
Opdateret 2. november 2026 — Mistral SDK 3. Denne lektion dækkede tidligere SDK-version 2 og Python 3.9. Den aktuelle version er 3.7.0 (udgivet 1. november 2026); den kræver Python 3.10 eller nyere, og klienten importeres via
from mistralai.client import Mistralfra version 2.0 (marts 2026). Kilder: mistralai på PyPI · v2.0.0 udgivelsesnoter · v3.0.0 udgivelsesnoter.
Installation af SDK’et kræver tre ting: Python 3.10 eller nyere, hvilket du kan verificere med python --version; en opdateret pip, som du får via pip install --upgrade pip; og din Mistral API-nøgle, der allerede skal være sat som en miljøvariabel, som beskrevet i den foregående lektion. Hvis Python ikke er installeret på din maskine endnu, så hent den seneste stabile version fra python.org eller brug dit systems pakkehåndtering.
Isolér dit projekt før installation
Arbejd altid inden for et virtuelt miljø. Denne vane sparer dig for et almindeligt hovedbrud: to projekter på samme maskine, hvor det ene kræver en specifik SDK-version og det andet en anden, hvor en enkelt pip install stille og roligt ødelægger det første projekt ved at opdatere det andet. Et virtuelt miljø giver hvert projekt sine egne isolerede afhængigheder, adskilt fra dine systemomfattende pakker.
# Opret det virtuelle miljø
python -m venv mistral-env
# Aktivér på Linux / macOS
source mistral-env/bin/activate
# Aktivér på Windows
mistral-env\Scripts\activate
Når det er aktiveret, vil din terminalprompt få miljøets navn som præfiks i parentes: (mistral-env). Denne lille markør garanterer, at efterfølgende kommandoer anvendes på det korrekte sted – hvis den ikke vises, så installer ingenting.
Installér det officielle SDK
Installation af Mistral SDK tager kun én kommando:
pip install mistralai
Dette installerer den seneste SDK-version: 3.7.0 pr. 1. november 2026. Generation 3 startede med version 3.0, udgivet den 28. september 2026. For at bekræfte, at alt er på plads, skal du køre pip show mistralai for at vise pakkenavnet, versionen og afhængighederne.
Nogle gange kræver et projekt en specifik version, for eksempel for at holde et helt team synkroniseret under en migration. Du kan angive begrænsninger på to niveauer:
# Bliv inden for generation 3
pip install "mistralai>=3,<4"
# Installér en nøjagtig version
pip install "mistralai==3.7.0"
Undervejs henter pip nogle få afhængigheder, der vises på listen. Det hjælper at genkende dem, især httpx2, HTTP-klienten der håndterer netværkskald (SDK’et bruger denne i stedet for httpx fra version 3.0), og pydantic, som validerer og serialiserer udvekslede data. Du vil ikke interagere direkte med disse, men deres tilstedeværelse forklarer, hvorfor en installation, der virker lille, alligevel optager nogle få megabytes.
Verificér installationen med et rigtigt API-kald
At køre pip show beviser, at pakken eksisterer, ikke at din konfiguration virker. Den rigtige test spørger API’et. Opret en fil ved navn test_mistral.py:
import os
from mistralai.client import Mistral
api_key = os.environ.get("MISTRAL_API_KEY")
if not api_key:
print("Error: MISTRAL_API_KEY environment variable is not set.")
else:
client = Mistral(api_key=api_key)
print("Mistral client initialized successfully!")
# List available models
models = client.models.list()
print(f"Available models: {len(models.data)}")
for model in models.data[:5]:
print(f" - {model.id}")
Kør den derefter:
python test_mistral.py
Dette script tjekker to ting på én gang. Tjekket af api_key skelner straks mellem en manglende miljøvariabel og et ægte netværksproblem – uden det kunne du bruge ti minutter på at mistænke din firewall, mens terminalen blot var blevet genåbnet uden variablen. Hvis listen over modeller vises, er SDK’et installeret korrekt, og din nøgle accepteres af API’et.
Gør miljøet reproducerbart
I et teamprojekt skal installationen være reproducerbar. Frys dine afhængigheder:
pip freeze > requirements.txt
Dine kolleger kan derefter genskabe præcis samme miljø med én enkelt kommando:
pip install -r requirements.txt
Din deployment-server vil også læse denne fil. Væn dig til at regenerere den hver gang, du tilføjer et bibliotek; ellers vil koden kun virke på din maskine og ingen andre steder.
Fire almindelige fejl og hvordan du diagnosticerer dem
Fejlen ModuleNotFoundError: No module named mistralai betyder næsten altid, at terminalen ikke bruger det korrekte virtuelle miljø. Verificér dette med which python, som skal pege på dit venv, og derefter med pip list | grep mistralai.
Fejlen ImportError: cannot import name 'Mistral' from 'mistralai' indikerer kode skrevet til SDK-version 1. Siden version 2.0 går alle imports gennem mistralai.client: skriv from mistralai.client import Mistral. Lektionen om SDK-versioner beskriver andre ændringer.
En SSL- eller netværksfejl afslører ofte en virksomhedsproxy, der sidder mellem dig og omverdenen. Fortæl eksplicit pip om den:
pip install mistralai --proxy http://proxy.entreprise.com:8080
Endelig, hvis installationen afviser din Python-version, så husk at SDK’et har krævet Python 3.10 som minimum siden version 2.0. Opdatér Python, eller installér pyenv for at køre flere versioner sideløbende uden at røre systemfortolkeren.
Vigtige pointer
- Installér SDK’et med
pip install mistralaiinde i et virtuelt miljø - Den aktuelle version er 3.7.0 (1. november 2026); importér klienten via
from mistralai.client import Mistral - Verificér installationen ved at liste tilgængelige modeller
- Frys afhængigheder i
requirements.txtfor reproducerbarhed - Python 3.10 eller nyere er påkrævet