Spring til hovedindhold
Dansk— Vælg et sprog
Menu

Installér Mistral TypeScript SDK

Lektion 8 af 14 Opdateret 3. november 2026 Udvikler
På denne side
  1. Hvorfor bruge TypeScript SDK?
  2. Forudsætninger
  3. Installation
  4. TypeScript-konfiguration
  5. Konfigurér miljøvariablen
  6. Verificér installationen
  7. Organisér projektet
  8. Vigtige pointer

Lektionen opdateret 3. november 2026 efter kørsel af eksemplerne med @mistralai/mistralai SDK 3.5.0 og TypeScript 7.0.2. Den oprindelige version kunne ikke kompileres. Kørsel af npx tsc uden installeret TypeScript downloader den forladte tsc npm-pakke (version 2.0.4) i stedet for compileren. Testscriptet lå uden for mappen src, som er deklareret i tsconfig.json. Objektet process genkendes kun med @types/node. Endelig afviser streng tilstand models.data.length og model.id uden forudgående validering. tsconfig.json følger nu TypeScript-guidens scenarie “kompilér og kør derefter med Node.js”, og Node.js 18 og 20, der har nået slutningen af deres levetid, er ikke længere listet som tilstrækkelige. Kilder: Download TypeScript · Choosing compiler options (TypeScript) · TypeScript 6.0 changes · tsx and TypeScript · SDK supported runtimes · Node.js release schedule.

Hvorfor bruge TypeScript SDK?

Hvis din stack afhænger af Node.js, Deno eller Bun, giver Mistral TypeScript SDK dig mulighed for at integrere modeller direkte i dine JavaScript- og TypeScript-applikationer. Du undgår mellemled i Python eller at skulle skrive custom HTTP-kald. Dette er det mest almindelige scenarie, når du tilføjer AI til en eksisterende webapplikation: et Express API, en Next.js-backend eller en Node-worker, der behandler en message queue.

TypeScripts statiske typing tilføjer et sikkerhedsnet, der betaler sig inden for den første times udvikling. Din editor udfylder parameternavne, så du slipper for at gætte på maxTokens kontra max_tokens; fejl i store/små bogstaver eller opfundne felter udløses ved kompileringstidspunktet, ikke i produktion kl. 3 om natten; og parameterdokumentation vises, når du holder musen over, uden at forlade filen. Dette sikkerhedsnet er endnu vigtigere, fordi API-svar er nestede objekter, hvor det er let at overse et niveau.

Forudsætninger

SDK’et målretter vedligeholdte LTS-versioner af Node.js. Pr. 3. november 2026 er dette version 22, 24 og 26; Node.js 18 og 20 modtager ikke længere sikkerhedsopdateringer. Tjek din version med node --version, før du fortsætter: SDK’et afhænger af ES-moduler og den native fetch API. Du har også brug for en pakkehåndterer (npm, yarn eller pnpm) og en Mistral API-nøgle, der er oprettet og tilgængelig som en miljøvariabel, som dækket i tidligere lektioner.

Installation

Det officielle SDK udgives på npm som @mistralai/mistralai:

# Med npm
npm install @mistralai/mistralai

# Med yarn
yarn add @mistralai/mistralai

# Med pnpm
pnpm add @mistralai/mistralai

TypeScript-konfiguration

Hvis du bruger TypeScript – hvilket vi anbefaler – skal du installere tre værktøjer som udviklingsafhængigheder: compileren, tsx (som kører .ts-filer uden et build-trin) og @types/node (som beskriver Node.js-objekter som process for TypeScript):

npm install -D typescript tsx @types/node

Spring ikke dette trin over. Uden TypeScript installeret i projektet henter npx tsc pakken tsc fra npm – en forladt legacy-compiler (2.0.4) – i stedet for TypeScript. Deklarér derefter projektet som ES-moduler, som TypeScript-dokumentationen kræver for kode, der kompileres og derefter køres af Node.js:

npm pkg set type=module

Opret til sidst tsconfig.json. Det bruger de indstillinger, den officielle TypeScript-guide anbefaler til dette scenarie (module: nodenext). Det aktiverer også streng tilstand, som tvinger dig til at håndtere potentielt manglende værdier i API-svar – en sund begrænsning – og kompilerer src/ til dist/:

{
  "compilerOptions": {
    "target": "esnext",
    "module": "nodenext",
    "types": ["node"],
    "strict": true,
    "skipLibCheck": true,
    "rootDir": "src",
    "outDir": "dist"
  },
  "include": ["src"]
}

Tre linjer fortjener en forklaring, da hver især forhindrer en fejl, vi stødte på under test af denne lektion:

  • "types": ["node"] indlæser Node.js-typer. Siden TypeScript 6.0 indlæses @types-pakker ikke længere automatisk. Uden denne linje udløser process.env fejlen “Cannot find name ‘process’”, selv med @types/node installeret.
  • "rootDir": "src" sætter kilderoden for kompilerede filer: src/test-mistral.ts bliver til dist/test-mistral.js. Uden den rapporterer TypeScript 7 fejl TS5011, når dine kilder ikke ligger i projektroden.
  • "skipLibCheck": true springer typekontrol af afhængighedserklæringsfiler over. Dette er også en standardindstilling i tsconfig.json genereret af npx tsc --init. Med SDK 3.5.0 og TypeScript 7 vil udeladelse heraf forårsage en fejl i SDK’ets egne deklarationer, som din kode ikke kan rette.

SDK’et udgives som ES-moduler og bundler sine egne typer: ingen @types/-pakke er nødvendig for det. Hvis din editor mangler autoudfyldning, ligger problemet i din tsconfig.json, ikke i en manglende types-pakke.

Konfigurér miljøvariablen

Hardkod aldrig API-nøglen i din kildekode. I Node.js er standardløsningen dotenv, som indlæser variabler fra en lokal fil ved processtart:

npm install dotenv

Opret en .env-fil i projektroden:

MISTRAL_API_KEY=din-api-nøgle-her

Tilføj straks denne fil til din .gitignore, før dit første commit. Det er præcis her, nøgler lækker:

.env
.env.local

Importen dotenv/config skal komme før enhver læsning af process.env. Ellers forbliver variablen undefined, når du instantierer klienten:

import 'dotenv/config';
import { Mistral } from '@mistralai/mistralai';

const client = new Mistral({
  apiKey: process.env.MISTRAL_API_KEY,
});

Verificér installationen

Før du skriver forretningslogik, skal du validere hele kæden – installation, nøgle, netværk – med et minimalt script. Opret src/test-mistral.ts og anmod blot om listen over modeller, der er tilgængelige for din konto:

import 'dotenv/config';
import { Mistral } from '@mistralai/mistralai';

async function main() {
  const client = new Mistral({
    apiKey: process.env.MISTRAL_API_KEY,
  });

  // List available models
  const models = await client.models.list();
  const liste = models.data ?? [];
  console.log(`Available models: ${liste.length}`);

  for (const model of liste.slice(0, 5)) {
    // A model type unknown to this SDK version is marked 'UNKNOWN'
    if (model.type === 'UNKNOWN') continue;
    console.log(`  - ${model.id}`);
  }
}

main().catch(console.error);

Disse to checks er ikke dekorative. SDK’et erklærer data som valgfri, og hvert listeindlæg er enten et basismodelkort, et finjusteret modelkort eller en ukendt værdi (type: 'UNKNOWN'). Når API’et tilføjer en ny modeltype, bevarer SDK’et den i denne form i stedet for at crashe. Uden disse to tests nægter streng tilstand at kompilere.

Kør det i udvikling med tsx, som blev installeret tidligere, og som transpilerer on-the-fly og sparer dig for et build-trin:

npx tsx src/test-mistral.ts

Advarsel: tsx tjekker ikke typer; den fjerner dem og eksekverer. Kun tsc rapporterer typing-fejl. Kør npx tsc --noEmit for at tjekke uden at kompilere. For at kompilere og derefter køre, som din build-pipeline vil gøre:

npx tsc && node dist/test-mistral.js

En gyldig nøgle viser modelantallet og de første fem indlæg. En afvist nøgle viser en Status 401-fejl (Invalid API Key): kæden virker, kun nøglen er skyld i fejlen.

Organisér projektet

Når verifikationen er bestået, skal du strukturere projektet, så nøglen og klienten ikke spredes på tværs af filer:

mon-projet/
├── src/
│   ├── index.ts          # Entry point
│   ├── mistral-client.ts # Client initialization (singleton)
│   └── utils/
├── .env                  # Environment variables (git-ignored)
├── .gitignore
├── package.json
└── tsconfig.json

Centralisering af klientinitialisering i et dedikeret modul undgår at genoprette den i hver fil. Vigtigere er det, at det får applikationen til at fejle ved opstart snarere end ved det første brugerkald, hvis nøglen mangler:

// src/mistral-client.ts
import { Mistral } from '@mistralai/mistralai';

if (!process.env.MISTRAL_API_KEY) {
  throw new Error('The MISTRAL_API_KEY variable is required.');
}

export const mistral = new Mistral({
  apiKey: process.env.MISTRAL_API_KEY,
});

Resten af koden importerer blot denne præ-byggede klient:

// src/index.ts
import 'dotenv/config';
import { mistral } from './mistral-client.js';

Bemærk .js-endelsen i den relative import. Med module: nodenext kræver TypeScript filnavnet, som det vil eksistere efter kompilering, og tsx ved, hvordan det skal mappes til .ts-filen. Importrækkefølgen er også vigtig: dotenv/config eksekveres før mistral-client.js, så nøglen er indlæst, når det modul tjekker for dens tilstedeværelse.

Vigtige pointer

  • Installér TypeScript SDK’et med npm install @mistralai/mistralai
  • Hovedimporten er import { Mistral } from '@mistralai/mistralai'
  • Installér typescript, tsx og @types/node som udviklingsafhængigheder, før du kalder npx tsc
  • Brug module: nodenext og "type": "module" til kode, der kompileres og derefter køres af Node.js; relative imports tager .js-endelsen
  • Brug en .env-fil med dotenv til at administrere API-nøglen
  • SDK’et leverer native TypeScript-typer: udnyt autoudfyldning, og lad tsc tjekke det, som tsx springer over
  • Centralisér klientinitialisering i et dedikeret modul