Spring til hovedindhold
Dansk— Vælg et sprog
Menu

Konfigurér en lokal MCP-server (STDIO)

Lektion 4 af 14 Opdateret 2. november 2026 Udvikler
På denne side
  1. Din første lokale MCP-server
  2. Skrivning af serveren
  3. Konfiguration af STDIO-klienten
  4. Test før integration
  5. Vigtige pointer

Opdateret 2. november 2026 — MCP Python SDK v2. Dette kursus følger nu version 2 af mcp-SDK’et (2.3.0 pr. 2. oktober 2026): MCPServer erstatter FastMCP, transportindstillinger flyttes til run() eller streamable_http_app(), og en applikation, der eksponeres under et rigtigt værtsnavn, skal deklarere dette værtsnavn (transport_security). Dette er også den version, som Mistral SDK kræver: mistralai[agents]-ekstraniveauet kræver mcp>=2.2.0,<3.0. Kilder: Hvad er nyt i v2 · Migrationsguide · Deploy & scale.

Din første lokale MCP-server

STDIO-tilstand er det naturlige udgangspunkt for at udvikle og teste en MCP-server: Alt kører på din maskine uden behov for deployment, offentlige URL’er eller certifikathåndtering. Du redigerer en fil, genstarter og observerer resultatet. I denne lektion vil du skrive en lokal MCP-server i Python og derefter forbinde den til en klient.

Forudsætningerne er Python 3.10 eller nyere, en opdateret pip, og helst et dedikeret virtuelt miljø. Det sidste punkt er ikke blot kosmetik: MCP-pakker udvikler sig hurtigt, og et separat venv per projekt forhindrer, at du ødelægger en fungerende server, når du installerer en afhængighed til et andet projekt.

# Opret et virtuelt miljø
python -m venv mcp-env
source mcp-env/bin/activate  # Linux/Mac
# mcp-env\Scripts\activate   # Windows

# Officielt MCP SDK (v2) og Mistral SDK med agents-ekstra
pip install "mcp[cli]>=2.2,<3" "mistralai[agents]"

Skrivning af serveren

Med MCPServer, højniveau-klassen i det officielle SDK (tidligere FastMCP), kræver en lokal server kun få linjer. Du instantierer en applikation ved at give den et beskrivende navn og dekorerer derefter dine Python-funktioner med @app.tool() for at eksponere dem.

# serveur_local.py
from mcp.server.mcpserver import MCPServer

# Initialisér serveren med et beskrivende navn
app = MCPServer("Local Demo Server")

@app.tool()
def greet(name: str) -> str:
    """Greets a person by name.

    Args:
        name: The first name of the person to greet

    Returns:
        A personalized greeting message
    """
    return f"Hello {name}! Welcome to the world of MCP."

@app.tool()
def calculate(operation: str, a: float, b: float) -> str:
    """Performs a simple mathematical calculation.

    Args:
        operation: The operation to perform (add, sub, mul, div)
        a: First number
        b: Second number

    Returns:
        The result of the calculation
    """
    ops = {
        "add": a + b,
        "sub": a - b,
        "mul": a * b,
        "div": a / b if b != 0 else "Error: division by zero"
    }
    result = ops.get(operation, "Unknown operation")
    return f"{a} {operation} {b} = {result}"

Denne fil eksponerer to værktøjer. Bemærk docstringenes rolle: De dokumenterer ikke blot din kode for en kollega; de bliver bogstaveligt talt til den beskrivelse, som modellen læser for at beslutte, om den skal kalde calculate i stedet for greet. En sjusket docstring her fører til ustabile kald senere.

Konfiguration af STDIO-klienten

På klientsiden forbinder du dig ikke til en adresse; du forklarer, hvordan serveren skal startes. Det er formålet med StdioServerParameters.

# client_stdio.py
from mcp import StdioServerParameters
from mistralai.extra.mcp.stdio import MCPClientSTDIO
from pathlib import Path

# Sti til din server
path_to_server = Path("serveur_local.py")

# STDIO-serverkonfiguration
server_params = StdioServerParameters(
    command="python",           # Kommandoen til at starte serveren
    args=[str(path_to_server)], # Argumenterne (Python-filen)
    env=None,                   # Miljøvariabler (valgfrit)
)

# Opret MCP-klienten
mcp_client = MCPClientSTDIO(stdio_params=server_params)

Tre parametre fortjener en nærmere gennemgang.

command

Dette er systemkommandoen, der starter serverprocessen: "python" til en Python-server, "node" til en JavaScript-server eller den direkte sti til en binær fil, hvis din server er kompileret.

# Python
command="python"

# Node.js
command="node"

# En kompileret eksekverbar fil
command="./mon_serveur_mcp"

args

Dette er listen over argumenter, der sendes til kommandoen. For et Python-script er dette som minimum filstien, men intet hindrer dig i at sende dine serverindstillinger her.

# Simpel script
args=["serveur_local.py"]

# Med yderligere argumenter
args=["serveur_local.py", "--port", "8080", "--verbose"]

env

Dette er ordbogen over miljøvariabler, der sendes til serverprocessen: Kanalen, hvorigennem du sender den en API-nøgle, en database-URL eller et debug-flag.

import os

server_params = StdioServerParameters(
    command="python",
    args=["serveur_local.py"],
    env={
        **os.environ,  # Arv fra det aktuelle miljø
        "API_KEY": "your_api_key",
        "DATABASE_URL": "postgresql://...",
        "DEBUG": "true",
    },
)

Adfærden for denne parameter overrasker ofte folk. Med env=None arver serveren hele miljøet fra forældreprocessen; med en ordbog ser den strengt taget kun de listede variabler. Hvis du angiver en ordbog uden at dumpe os.environ ind i den, så bliv ikke overrasket, hvis din server ikke længere kan finde sin PATH eller din API-nøgle: Adfærden er helt logisk, blot radikal.

Test før integration

Før du kobler din server til en agent, skal du teste den isoleret med MCP Inspector. Ræsonnementet er simpelt: Hvis et kald fejler, når serveren er forbundet til en model, ved du ikke, om problemet ligger i din kode eller modellens beslutning. Inspectoren fjerner denne tvetydighed.

npx @modelcontextprotocol/inspector python serveur_local.py

Kommandoen åbner et lokalt webinterface, hvor du kan liste de eksponerede værktøjer, inspicere beskrivelsen og parametrene, som modellen modtager, udløse et manuelt kald med argumenter efter eget valg og verificere det nøjagtige format på returværdien. Gør det til en vane at bruge dette systematisk: Det er fem minutter, der sparer en time.

Endelig er her en filstruktur, der holder i længden, med serveren, klienten, afhængigheder, hemmeligheder holdt ude af repository’et og unit-tests til dine værktøjer:

mon-projet-mcp/
├── serveur_local.py     # MCP-serveren
├── client_stdio.py      # Klientscriptet
├── requirements.txt     # Afhængigheder
├── .env                 # Miljøvariabler (aldrig committet)
└── tests/
    └── test_tools.py    # Unit-tests til værktøjer

Vigtige pointer

  • En STDIO-server startes som en lokal proces
  • StdioServerParameters konfigurerer kommando, argumenter og miljøvariabler
  • Dine værktøjers docstrings fungerer som beskrivelse for modellen
  • MCP Inspector (npx @modelcontextprotocol/inspector) er essentiel til test
  • env=None arver hele miljøet; en eksplicit ordbog begrænser variablerne