Spring til hovedindhold
Dansk— Vælg et sprog
Menu

API-nøgle og miljøvariabler

Lektion 5 af 16 Opdateret 2. november 2026 Udvikler
På denne side
  1. Få din Mistral API-nøgle
  2. Tre konfigurationsmetoder
  3. Prioriteringsrækkefølge
  4. Sikkerhed for API-nøgler
  5. Verificer, at nøglen virker
  6. Vigtige pointer

Lektion opdateret 2. november 2026 baseret på API-nøgler og profiler: nøglen, du indtaster under installationen, gemmes i systemets nøglebundt (filen ~/.vibe/.env fungerer kun som reserve), browser-login tilbydes som standard, og /status eller /whoami angiver den kilde, der bruges. Kilde: API keys and profiles.

Få din Mistral API-nøgle

For at kunne bruge Vibe skal du have en Mistral API-nøgle. Denne nøgle godkender dine anmodninger og giver Vibe mulighed for at kommunikere med Mistral-modeller. Uden den kan værktøjet godt installeres og startes, men ingen generering er mulig. Du opretter nøglen i Mistral Console i seks trin:

  1. Gå til console.mistral.ai
  2. Opret en konto eller log ind
  3. Naviger til sektionen API Keys
  4. Klik på Create new key
  5. Giv den et beskrivende navn (f.eks. “vibe-cli-dev”)
  6. Kopier nøglen med det samme – den vises ikke igen

Det sidste punkt er ikke blot en formalitet: nøglen er kun synlig én gang. Hvis du lukker fanen for tidligt, skal du generere en ny. Nøglen følger formatet sk-xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx og skal holdes strengt fortrolig. Alle, der har den, kan bruge din API-kvote – og dermed bruge dit budget.

Tre konfigurationsmetoder

Vibe accepterer tre måder at angive denne nøgle på. Dit valg afhænger udelukkende af din arbejdssituation.

Metode 1: Interaktiv opsætning

Dette er standardmetoden ved første start og den enkleste til en personlig workstation. Vibe spørger dig direkte om nøglen og gemmer den:

vibe
# → "Please enter your Mistral API key:"
# Indsæt din nøgle, tryk Enter

Nøglen gemmes i dit system-nøglebundt (macOS Keychain, Windows Credential Manager…). Hvis intet nøglebundt er tilgængeligt, falder den tilbage på filen ~/.vibe/.env, som kun er læsbar for dig. Bemærk, at login via din browser med din Mistral-konto ved første start ofte fjerner behovet for en nøgle helt. For at se, hvilken kilde Vibe faktisk bruger, skal du taste /status eller /whoami under en session.

# Hvis nøglen er i .env-filen (intet nøglebundt tilgængeligt)
cat ~/.vibe/.env
# MISTRAL_API_KEY=...

Metode 2: Miljøvariabel

Så snart du forlader miljøet på en personlig workstation – f.eks. i en CI/CD-pipeline, et automatiseret script eller på en delt server – bliver en miljøvariabel at foretrække, fordi den ikke skriver noget til disken:

export MISTRAL_API_KEY="sk-your-key-here"

For at gøre den permanent på din maskine skal du tilføje denne linje til din shell-konfigurationsfil:

# I ~/.bashrc, ~/.zshrc eller ~/.profile
export MISTRAL_API_KEY="sk-your-key-here"

Miljøvariablen har prioritet over .env-filen. Dette muliggør et meget praktisk anvendelsesmønster: midlertidigt skift af nøgler uden at foretage permanente ændringer. Du kan arbejde med din udviklingsnøgle og derefter sætte en anden nøgle foran en enkelt kommando til en følsom operation:

# Udviklingsnøgle
export MISTRAL_API_KEY="sk-dev-xxxx"
vibe "Analyze this code"

# Produktionsnøgle (midlertidig)
MISTRAL_API_KEY="sk-prod-yyyy" vibe "Deploy migrations"

Metode 3: config.toml-fil

Endelig kan du referere til miljøvariablen i Vibes TOML-konfigurationsfil:

# ~/.vibe/config.toml
api_key_env_var = "MISTRAL_API_KEY"

Bemærk, at denne parameter ikke indeholder selve nøglen, men kun navnet på variablen, der skal læses. Denne indirekte metode giver mening, når du arbejder med flere udbydere, der hver har deres egen variabel: api_key_env_var fortæller Vibe, hvilken der skal bruges til standardnøglen.

Prioriteringsrækkefølge

Når flere metoder er konfigureret samtidigt, anvender Vibe følgende rækkefølge:

  1. Miljøvariabel MISTRAL_API_KEY (hvis defineret i shell)
  2. .env-fil i ~/.vibe/.env
  3. System-nøglebundt, hvor installationsguiden gemmer nøglen

For en brugerdefineret udbyder angiver api_key_env_var i config.toml blot variablen, der skal læses, efter samme rækkefølge.

Husk den første linje ovenfor: Hvis en anmodning fejler i godkendelsen, selvom din .env indeholder en gyldig nøgle, skal du først tjekke, om en gammel variabel ligger tilbage i din shell og overskriver den.

Sikkerhed for API-nøgler

Den første regel er aldrig at committe din nøgle til et Git-repository. Tilføj .env til din .gitignore, før du overhovedet opretter filen. En hemmelighed, der push’es til et offentligt repo, betragtes som kompromitteret, selv hvis du sletter commit’en senere. Af samme logik må du ikke dele din nøgle i klar tekst i en besked eller et dokument. Hvis du har mistanke om et læk, skal du straks generere en ny.

Organisatorisk bør du bruge separate nøgler til udvikling og produktion. Hvis den ene lækker, kan du tilbagekalde den uden at afbryde den anden. Sæt endelig udgiftsgrænser i Mistral Console. Dette er det mest effektive sikkerhedsnet mod et script i løkke eller en eksponeret nøgle: faktureringen stopper automatisk.

Verificer, at nøglen virker

Efter konfigurationen må du ikke tage noget for givet. Test med en minimal anmodning:

vibe "Say hello"

Hvis nøglen er gyldig, svarer Vibe normalt. Hvis den er ugyldig eller udløbet, får du en tydelig godkendelsesfejl, hvilket sparer dig for at skulle lede efter årsagen i installationen.

Hvis du konfigurerer yderligere udbydere som OpenRouter, skal hver af dem have sin egen variabel. De to kan sameksistere uden problemer:

export MISTRAL_API_KEY="sk-mistral-xxxx"
export OPENROUTER_API_KEY="sk-or-xxxx"

Vi gennemgår konfiguration af tredjepartsudbydere i detaljer i den dedikerede lektion.

Vigtige pointer

  • Få din Mistral API-nøgle på console.mistral.ai
  • Tre konfigurationsmetoder: interaktiv opsætning, miljøvariabel, config.toml
  • Miljøvariablen har prioritet over .env-filen
  • Commit aldrig din nøgle til Git
  • Sæt udgiftsgrænser i Mistral Console