Subagenter: Delegér specialiserede opgaver
På denne side
Lektionen er opdateret den 2. november 2026. Eksempelfiler til agenter bruger nu nøgler dokumenteret af Vibe:
instructions(ikkesystem_prompt),active_model(ikkemodel),[tools.<tool>]-blokke til godkendelser (nøglenauto_approvefindes ikke i en agentfil), og rigtige værktøjsnavne (edit, ikkeedit_file; intetlist_dir-værktøj). Påmindelse fra lektion 3:safetyer en visuel indikator, ikke en tilladelse. Kilde: Konfigurationsreference.
Delegeringsprincippet
I komplekse projekter er visse opgaver uafhængige af hinanden: at analysere en fils sikkerhed, mens en anden proces genererer tests. I stedet for at håndtere alt sekventielt, lader Mistral Vibe dig delegere opgaver til subagenter. En subagent er en agent, der kører uafhængigt, fuldfører sin mission og returnerer et tekstresultat til hovedagenten. Den kan ikke stille brugeren spørgsmål: den skal være fuldt ud autonom.
Denne begrænsning er nøglen til alt, der følger, og den fortjener en nærmere gennemgang. En subagent kører i sin egen kontekst uden adgang til den aktuelle samtale – den ved intet om, hvad du forklarede hovedagenten for fem minutter siden. Den kan ikke bruge ask_user_question og må selv håndtere tvetydighed. Den returnerer tekst, som hovedagenten derefter integrerer i sit svar. Fordi den er afskåret fra udvekslingen, giver den kun mening, når den er designet til en specifik, veldefineret opgave.
Konfiguration af en subagent
For at gøre en agent til en subagent skal du tilføje feltet agent_type = "subagent" til .toml-filen. Resten af konfigurationen følger de sædvanlige regler for brugerdefinerede agenter.
# ~/.vibe/agents/test-generator.toml
display_name = "Test Generator"
description = "Genererer enhedstests for givne funktioner."
agent_type = "subagent"
safety = "neutral"
active_model = "codestral" # alias erklæret i config.toml (Lektion 2)
instructions = """
Du modtager kildekode. Generér omfattende enhedstests:
- Tests for normale tilfælde
- Tests for grænsetilfælde (null, undefined, tomme strenge)
- Tests for forventede fejl
Framework: Brug projektets testframework (Jest, Vitest, Pytest...).
Returnér kun testkoden, klar til kopiering.
"""
enabled_tools = [
"read_file",
"grep",
]
Bemærk fraværet af ask_user_question i værktøjerne: dette er ikke en oversight. En subagent kan ikke bede om afklaring, og system-prompten kompenserer for denne umulighed ved på forhånd at specificere, hvilket testframework der skal bruges, og det nøjagtige svarformat.
Konkrete brugstilfælde
Den første fordel er parallelt arbejde. Hovedagenten kan tildele flere opgaver samtidigt til forskellige subagenter, som hver især arbejder på sin opgave, før de returnerer deres resultat.
Hovedagent
├── Subagent "test-generator" → genererer tests
├── Subagent "doc-writer" → genererer dokumentation
└── Subagent "security-checker" → analyserer sårbarheder
Den anden fordel vedrører højt specialiserede opgaver. Nogle kræver en system-prompt, der er radikalt anderledes end hovedagentens; i stedet for at overbelaste en enkelt agent med modstridende instrukser, delegerer du. SQL-optimeringen nedenfor er et godt eksempel: dens prompt taler kun om indekser, eksekveringsplaner og N+1-forespørgsler, hvilket ville give ingen mening i en generalist-agent.
# ~/.vibe/agents/sql-optimizer.toml
display_name = "SQL Optimizer"
description = "Analyserer og optimerer SQL-forespørgsler."
agent_type = "subagent"
safety = "safe"
active_model = "mistral-medium-3.5" # model indbygget i Vibe
instructions = """
Analyser de leverede SQL-forespørgsler:
1. Identificér ydelsesproblemer (N+1, fuld scanning, manglende indeks)
2. Foreslå optimerede forespørgsler
3. Anbefal indekser, der skal oprettes
Returnér en struktureret rapport med før/efter for hver forespørgsel.
"""
enabled_tools = ["read_file", "grep"]
Den tredje fordel, som er mindre indlysende, er sikkerhedsisolering. En subagent med safety = "safe" kan ikke modificere filer, selvom hovedagenten kører i destructive-tilstand: tilladelser nedarves ikke nedad. Du kan derfor arbejde i en permissiv tilstand, mens du overlader analyser til begrænsede subagenter, der ikke har nogen måde at handle på repositoriet.
# Subagent der KUN kan læse
agent_type = "subagent"
safety = "safe"
enabled_tools = ["read_file", "grep"]
[tools.read_file]
permission = "always"
[tools.grep]
permission = "always"
Vibe leverer også en indbygget explore-subagent, som den bruger automatisk, når den har brug for at traversere din kodebase for at besvare et spørgsmål. Den kører i read-only-tilstand og returnerer et sammendrag af, hvad den fandt – præcis det mønster, du replikerer med dine egne subagenter.
Design af en god subagent
Alt hviler på autonomien i system-prompten: den skal indeholde alle instrukser, der er nødvendige for, at subagenten når i mål uden nogensinde at stille et spørgsmål. Dette kræver, at du forudser tilfælde, hvor ting går galt, og nedskriver nøjagtigt, hvad agenten skal gøre i disse situationer, som i følgende eksempel.
instructions = """
Analyser ALLE TypeScript-filer i projektet.
Hvis en fil ikke findes, så gå videre til den næste.
Hvis testframeworket ikke kan identificeres, så brug Vitest som standard.
Returnér altid et resultat, selvom det er delvist.
"""
To reflekser fuldender dette arbejde. Giv subagenten strengt taget de værktøjer, den har brug for – en analyse-subagent har ikke brug for write_file – og specificér det forventede outputformat i system-prompten. Hovedagenten skal kunne udnytte resultatet uden tvetydighed: det er den, ikke dig, der først læser denne tekst.
Regler fastsat af Vibe
Vibes dokumentation specificerer flere regler, det er værd at kende, før du designer dine subagenter:
- en subagent returnerer kun tekst til hovedagenten og kan ikke stille brugeren spørgsmål;
- den kan kun bruge de indbyggede værktøjer, som dens fil autoriserer, aldrig MCP-værktøjer, konnektorer eller plugins, og aldrig med bredere tilladelser end forælder-agenten: dens
[tools.<tool>]-blokke kan begrænse den yderligere, ikke udvide den; - dens
descriptioner obligatorisk: dette indikerer for agenten, hvornår den skal bruges; en fil uden beskrivelse bliver flagget snarere end indlæst; - den kører på sin
active_model, eller på sessionsmodellen, hvis ingen er indstillet; - hovedagenten starter den via delegering ved hjælp af
task-værktøjet; den vælges ikke med--agent; - som standard kan op til 32 subagenter eksistere og køre samtidigt (
max_subagents,max_concurrent_subagents), ogenable_subagents = falseiconfig.tomlforbyder al delegering.
Uden en brugerdefineret subagent kan agenten stadig starte en generisk subagent udstyret med sine egne instrukser og værktøjer.
Vigtige pointer
- En subagent er en uafhængig agent, der ikke kan interagere med brugeren
- Konfigurér den med
agent_type = "subagent"i.toml-filen - Subagenter er ideelle til parallelt arbejde og specialiserede opgaver
- De tilbyder naturlig sikkerhedsisolering
instructionsskal være fuldt ud autonome: ingen spørgsmål tilladt- Specificér altid et klart outputformat i prompten